top of page

BECK BOGFØRING

NÅR NU JEG ER VILD MED DET, OG DU IKKE ER, HVORFOR SÅ IKKE LADE MIG...

Jeg startede Beck Bogføring i januar 2003 efter at have været ansat som regnskabs- og økonomichef i forskellige virksomheder.Jeg havde lyst til at prøve kræfter med mit eget og udnytte alle de gode erfaringer, som jeg har fået i mine tidligere ansættelsesforhold.

 

Jeg har en uddannelse som civiløkonom (HA, Handelshøjskolen Århus) og har en bred erfaring inden for alle slags regnskabsrelaterede opgaver.

 

Jeg lægger stor vægt på at have et godt samarbejde med mine kunder og at løse opgaverne med omhu. Jeg synes det er dejligt, at kunne udrette noget, som gør at mine kunder kan beskæftige sig med deres kernekompetencer og med de opgaver, som hører deres virksomhed/ branche til.

 

Jeg tilbyder både at komme ud til mine kunder og arbejde i deres virksomhed, men har også mulighed for at lave bogføringen hjemme på mit kontor.

 

Det vigtigste for mig er, at vi sammen får skræddersyet en løsning, der passer til netop din virksomhed..

Hanna Beck bogføring og fotografi
bottom of page